Marianne Brandi, som står bag Day Home og sammen med ægtefællen Keld Mikkelsen driver modekoncernen Day, har indrettet parrets nye københavner-base i mørke farver, helt modsat familiens hus i Kerteminde, der er fyldt med sollys og en farveholdning i hvid og creme.
De har skullet vænne sig til at have naboer både ovenpå og nedenunder, og de tager aviser og flasker med til Fyn, hvor de kan de finde genbrugscontainerne. Men ellers har det været en 100 pct. positiv oplevelse for Marianne Brandi og Keld Mikkelsen, parret bag modekoncernen Day, at flytte fra huset i Kerteminde til en lejlighed i Amaliegade, hvor de er blevet næsten-naboer til Dronningen og Amalienborg.
»Vi har levet i en bil i mange år. Så da vi ledte efter bolig i København, var det første krav, at den skulle ligge i Frederiksstaden og dermed i gåafstand til Kongens Nytorv, hvor vi har kontor i København. Det er skønt, at vi kan gå til alting,« siger Marianne Brandi, der har anskaffet sig en lille rullevogn til sine indkøb, selv om både hendes mand og teenagedatter synes, den er lidt for mormoragtig og pinlig.
»Men hellere det end at få strukket armene af led af tunge indkøbsposer. I Sydeuropa går alle jo rundt med sådan en vogn,« siger hun.
Day, der er en af Danmarks store modesucceser, har hovedkvarter i Odense. Men parret var ofte i København og blev trætte af at bo på hotel. Og da deres datter, Amalie, alligevel skulle begynde i gymnasiet, tog de skridtet fuldt ud og fandt en fast base i København.
Lejligheden er fordelt på tre meget store rum plus soveværelse og to små værelser til Amalie. I modsætning til huset på Fyn, der er i fire etager, bor de nu på ét plan.
»Det er fedt. Men her er desværre intet gæsteværelse, hvilket er fuldstændig latterligt, når man har 400 kvadratmeter, men sådan var lejligheden indrettet,« siger Marianne, hvis arbejdsværelse ligger i åben forbindelse med den store stue.
Her kommer Days indretningslinje til verden foran reolen fyldt med stoffer og broderier, bøger og magasiner.
Day Home er Marianne Brandis og er siden sin beskedne lancering i 2005 med to broderede puder vokset til kollektioner, der bl.a. rummer tæpper, lamper, sølv, rammer og i stigende grad møbler.
Marianne har også det sidste ord, når det gælder indretning af Days butikker og stande, og det er hende, der har indrettet den store lejlighed.
»Vi har intet taget med fra Kerteminde, hvor vi stadig er meget. Og hvor vi også skal holde sommerferie og drømmer om at gøre alt det, som vi ellers aldrig har fået gjort. F.eks. at cykle ned på havnen og købe fisk,« siger Marianne med et smil.
I stedet har hun møbleret københavner-lejligheden med møbler, som var opmagasineret, eller som hun har fundet på Days dekorationslager. F.eks. har de gamle stole med slidt, gult silkebetræk stået i forretningen i Pilestræde, mens det stribede tæppe i eget design under hendes arbejdsbord har en fortid på en messestand i London, hvor det fik en kop kaffe ned over sig, hvilket stadig kan ses.
»Så møblerne har en historie, men vi har også købt nogle få nye ting. F.eks. en seng og sofa – begge grå og fra italienske Meridiani og en sort skulpturel standerlampe fra Serge Mouille. Jeg havde en idé om, at her ikke skulle være ret meget, men det er ikke rigtig lykkedes. Det er svært, når man er så vild med indretning, som jeg er,« siger hun.
Til gengæld er hun gået i en hel anden retning end i huset i Kerteminde, som er i fire etager og indrettet i lyse farver.
»Her er en del af væggene malet grå, og vi har købt en mørkegrå sofa. Det ville vi aldrig have gjort i Kerteminde. Men lejligheden her er ret mørk, og derfor syntes jeg, at der skulle være lidt hulestemning med mørke, men samtidig lette møbler. Og det var en oplagt chance for at eksperimentere. Skalaen er grå, sort og brun med lilla og gult til at give noget kontrast,« siger Marianne og tilføjer, at ligegyldigt hvad moden i øvrigt dikterer, så slipper hun aldrig den karrygule og lilla farve hverken i Day Home eller i hendes eget hjem.
Marianne Brandis søster lever af at købe og sælge gamle møbler, og også hun har bidraget med ting til den ny base. F.eks. den lange plade som er lagt oven på designer og møbelsnedker Søren Ulrik Petersens bordbukke og har en fortid som gangplade på et stillads.
»Desværre er brædderne så ujævne, at det let går galt, når man stiller et glas rødvin på spisebordet. Men jeg synes, at det er blevet flot og har den lethed, jeg gik efter. Jeg fik pladen slebet og malet sort i antikvitetsforretningen Green Squares fantastiske værksted, selv om de ikke var meget for det. De mente, at nu var bunden nået for, hvad jeg kunne komme med.«
Marianne Brandi og Keld Mikkelsen har lejet lejligheden for de tre år, hvor Amalie går i gymnasiet.
»Hvad der sker derefter, ved vi ikke. Foreløbig glæder vi os til at komme igang med at bruge byen, når det bliver lidt mildere i vejret. Amalie er også glad for at være her. Og fra at have haft 25 kilometer til skole, kan hun nu for første gang i sit liv cykle frem og tilbage. Det er hun helt vild med, mens jeg lige skulle vænne mig til at sende hende ud i trafikken.«
